SAGSCONTROLLER SØGES TIL LOU ADVOKATFIRMAS RANDERS AFDELING

Jobbet:
Som sagscontroller får du det administrative ansvar for en række sager fra start til slut.
Du vil have en spændende og alsidig hverdag i tæt samarbejde med jurister, sekretærer og øvrige
medarbejdere i administrationen. Da der er tale om en nyoprettet funktion, vil du få rig mulighed
for at påvirke jobindholdet.
Du bliver en del af vores administration/økonomiafdeling, der er samlet i Randers og refererer til
administrationschef Susanne Stensgaard.

Arbejdsopgaver:
Opgaverne vil bl.a. bestå i:

  • Oprettelse af klienter og sager
  • Indsamling af relevante oplysninger fra klienten
  • Compliance, herunder konfliktsøgning, hvidvaskkontrol, regler om persondata m.v.
  • Styring af sagens økonomi bl.a. i forhold til den interne tidsregistrering m.v.
  • Fakturering til klienten
  • Debitoropfølgning
  • Andre opgaver ud fra kompetencer og ønsker

Personlige kompetencer:
Du er som person imødekommende, udadvendt og kan lide at samarbejde med kolleger på alle
niveauer i virksomheden.

Du er grundig, tager ansvar for dine opgaver, og du er i stand til at bevare overblikket også i pressede situationer, ligesom du forstår at behandle alle sagsoplysninger fortroligt.

Du har erfaring fra en lignende stilling – gerne fra eksempelvis advokat- eller revisionsbranchen.

Du har gode IT-kompetencer, herunder Office-pakken. Kendskab til Advosys er en fordel men ikke
et krav.

Der tilbydes gode ansættelsesforhold, herunder pension, sundhedsforsikring, massageordning samt
sociale arrangementer.

Løn efter kvalifikationer.

Ansøgning bilagt CV bedes fremsendt til Susanne Stensgaard, sls@lou.dk.

Vi hører gerne fra dig hurtigst muligt og senest den 10. maj 2019, da vi behandler alle ansøgninger
løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Susanne Stensgaard på telefon 91 356 730


LOU Advokatfirma beskæftiger i alt cirka 65 medarbejdere, heraf mere end 25 advokater og advokatfuldmægtige. Vi har kontorer i København, Aarhus, Randers, Viborg og Hobro. Vi er organiseret i faggrupper indenfor fast ejendom, erhvervsret, forsikring og erstatning, insolvens & inkasso, IP og proces, persondata samt privatret. Internationalt deltager vi i Geneva Group International. Herudover har vi en afdeling for ejendomsadministration.
Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter