ADVOKATSEKRETÆRELEV

Vil du være advokatsekretær?

Sætter du selvstændighed og faglighed højt? Er du engageret, ansvarsbevidst og serviceminded? Så kan det være dig, vi søger.

Du skal være fortrolig med IT og have et godt skriftligt og mundtligt dansk. Har du flair for tal, vil det være en fordel.

Du skal have bestået enten HG2, EUX, HHX med et 5 ugers EUD forløb eller HTX/studentereksamen/HF suppleret med handelsskolens 10 ugers tillægsuddannelse (HGS eller EUD forløb på 10 uger med kontor som uddannelsesspecifikt fag).

Uddannelsen til advokatsekretær strækker sig over to år med en skoleperiode på 10 uger, afsluttende fagprøve og eksamen. Hos os vil du blive grundigt oplært i alle advokatsekretærens opgaver.

Arbejdet vil primært vedrøre firmaets arbejdsområder såsom inkasso, ejendomsinkasso, ejendoms-handler, retssagsbehandling, bobehandling etc.

Du er grundig og interesseret i dit arbejde, omgængelig og god til at samarbejde. Du trives i et travlt miljø og evner at bevare overblikket, selvom du har flere bolde i luften samtidig.

Vi tilbyder dig en stilling på en god arbejdsplads med gode arbejdsopgaver i samarbejde med firmaets øvrige medarbejdere.

Tiltrædelse efter nærmere aftale.
Ansættelsesvilkår og løn efter aftale og kvalifikationer.

Der vil løbende blive taget stilling til indkomne ansøgninger. Ansøgning kan stiles til advokat Jan Toft Olesen på e-mail sls@lou.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Susanne Lund Stensgaard
på tlf. 91 35 67 30.

Venligst henvis til hjemmesiden ved ansøgning.


LOU Advokatfirma beskæftiger i alt cirka 65 medarbejdere, heraf mere end 25 advokater og advokatfuldmægtige. Vi har kontorer i København, Aarhus, Randers, Viborg og Hobro. Vi er organiseret i faggrupper indenfor fast ejendom, erhvervsret, forsikring og erstatning, insolvens & inkasso, IP og proces, persondata samt privatret. Internationalt deltager vi i Geneva Group International. Herudover har vi en afdeling for ejendomsadministration.
Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter