PROCES og RETSSAGER

Konflikter kan opstå, uanset hvor velforberedte og motiverede parterne er, når de indgår en aftale. Stridigheder og tvister lægger beslag på mange ressourcer hos alle involverede, og de bør derfor løses hurtigst muligt og under anvendelse af færrest mulige midler. Det bestræber vi os på hos LOU Advokatfirma – altid med klientens interesser på både kort og langt sigt for øje.

Det beror på en konkret vurdering at afgøre, hvordan en konflikt bedst løses. Hvis parterne ikke kan tale sig til rette på egen hånd, skal det vurderes, om tvisten skal løses ved mediation, eller om en rets- eller voldgiftssag er nødvendig.

Mediation
LOU Advokatfirma rådgiver og repræsenterer vores klienter i forbindelse med mediation. Mediation er en metode til at få løst en konflikt ved forhandling og drøftelse. Ved mægling styres forhandlingerne af en særligt uddannet forhandler, en mediator. LOUs advokater er særligt uddannede til at bistå med mediation.

Retssager
LOU Advokatfirma rådgiver og repræsenterer dig i forbindelse med proces og retssager. Retssager kræver som regel følgende procedure:

  • Forhåndsvurdering af sagen
  • Udarbejdelse af processkrifter
  • Repræsentation i retten
  • Bevisførelse, herunder evt. syn og skøn og/eller sagkyndige udtalelser
  • Indkaldelse af vidner
  • Deltagelse i hovedforhandling
  • Eventuel anke af dommen

Voldgift
Voldgift er et alternativ til en retssag. I nogle kontrakter har parterne valgt, at tvister skal afgøres ved voldgift, i andre sager bliver partnerne enige om, at løse en konflikt ved voldgift i stedet for retssag. Voldgiftssager afgøres ofte hurtigere end retssager, og der er også andre fordele ved en voldgift.
LOU Advokatfirma rådgiver og repræsenterer sine klienter i forbindelse med voldgiftssager.

Sagerne involverer oftest:

  • Nedsættelse af voldgiftsret
  • Valg af voldgiftsdommere
  • Processkrifter
  • Håndtering af tavshedspligt
  • Hovedforhandling

I byggeriet repræsenterer vi ofte klienter ved Den faste Voldgiftsret for Byggeri og Anlæg (VBA).

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter